Servicevilkår
Handelsbetingelser for SafeCarry
1. Virksomhedsoplysninger
SafeCarry
CVR: 41371927
Kontoradresse:
Lindevej 11
4640 Faxe
Danmark
Lageradresse:
Industrivej 22
9370 Hals
Danmark
E-mail: team@safecarry.dk
Website: www.safecarry.dk
Det er ikke muligt at kontakte os telefonisk. Al kundeservice foregår via e-mail.
Vi ønsker at give dig en tryg og overskuelig købsoplevelse. Herunder finder du vores handelsbetingelser. Har du spørgsmål, hjælper vores kundeservice dig altid gerne.
2. Bestilling og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms og øvrige afgifter. Du faktureres altid den pris, der gælder på bestillingsdagen.
Når du gennemfører din ordre, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Beløbet reserveres ved bestilling og trækkes endeligt, når varen afsendes fra vores lager.
Betalingsmetoder
Du kan betale med:
VISA-Dankort
VISA
VISA Electron
Mastercard
MobilePay
PayPal
Anyday
Reservation af beløb
Ved betaling med internationale betalingskort kan beløbet være reserveret, indtil varen afsendes, eller indtil reservationen ophæves i henhold til aftale med din kortudsteder.
Kortgebyrer
Vi opkræver ikke gebyrer for private betalingskort udstedt i EU. Firmakort og betalingskort udstedt uden for EU kan være pålagt gebyrer efter kortudsteders egne vilkår.
PayPal
Ved betaling med PayPal er du ikke omfattet af indsigelsesordningen.
Anyday
Ved betaling med Anyday trækkes første betaling, når varen afsendes. De resterende rater trækkes månedligt efter den aftale, du har indgået med Anyday. Ved rettidig betaling påløber ingen renter eller gebyrer.
Du kan læse Anydays gældende vilkår på Anydays hjemmeside.
Alle betalinger behandles via sikre og krypterede betalingsløsninger.
3. Levering og fragt
Vi afsender som udgangspunkt ordrer modtaget inden kl. 14 samme hverdag. Ordrer modtaget efter kl. 14 afsendes som udgangspunkt næste hverdag.
Vi leverer i hele Danmark, dog ikke til Færøerne og Grønland.
Fragtpriser varierer mellem 0 og 54 kr. afhængigt af den valgte leveringsmetode.
Vi benytter DAO og GLS som fragtpartnere. Når din ordre afsendes, modtager du et trackinglink.
Leveringstiden for almindelige lagervarer er typisk 1 til 3 hverdage. Under kampagner og udsalg kan der forekomme forlænget leveringstid.
Forudbestillinger og varer med en særskilt oplyst leveringstid er ikke omfattet af den normale leveringstid. Se desuden afsnittet om forudbestillinger længere nede i handelsbetingelserne.
Hvis der ikke er plads på det valgte udleveringssted, kan fragtfirmaet omdirigere pakken til nærmeste afhentningssted.
Uafhentede pakker returneres til os. Kunden hæfter selv for eventuel genforsendelse.
Bemærk: Det betragtes ikke i sig selv som en fortrydelse af købet, hvis du undlader at afhente eller nægter at modtage pakken. Du skal samtidig give os tydelig besked, hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.
4. Fortrydelsesret & returnering
Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages lovbestemt fortrydelsesret, når du handler på safecarry.dk.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget varen.
Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, som leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Hvis du ønsker at gøre brug af din lovbestemte fortrydelsesret, skal du inden udløbet af de 14 dage give os tydelig besked om, at du ønsker at fortryde købet.
Du kan gøre dette ved at:
- sende en e-mail til team@safecarry.dk
- benytte standardfortrydelsesformularen nederst i disse handelsbetingelser
- benytte vores online funktion “Fortryd dit køb” på safecarry.dk
Når du har givet os besked om, at du ønsker at fortryde købet, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.
Du kan ikke fortryde købet alene ved at undlade at afhente pakken eller nægte modtagelse uden samtidig at give os besked.
Returnering
Varen sendes til:
SafeCarry
Industrivej 22
9370 Hals
Danmark
Vi anbefaler, at du kontakter os på team@safecarry.dk med dit ordrenummer inden returneringen, så vi kan oplyse dig om den korrekte returprocedure.
Returfragt: Hvis du benytter SafeCarrys returløsning og returlabel, koster returfragten 50 kr. Beløbet fratrækkes det beløb, du får refunderet.
Hvis du selv arrangerer returforsendelsen, betaler du selv omkostningerne til denne.
Du hæfter for varen under returforsendelsen, indtil vi har modtaget den.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller til pakkeshop.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer i samme ordre, tilbyder SafeCarry, at du kan returnere én eller flere af varerne uden at returnere hele ordren.
Bemærk: Hvis du kun returnerer en del af købet, refunderes den oprindelige leveringsomkostning ikke.
Ved brug af SafeCarrys returlabel koster returfragten 50 kr. og fratrækkes det beløb, du får refunderet.
Pakketilbud og mængderabat
Hvis du har købt et pakketilbud eller opnået en mængderabat og efterfølgende returnerer en del af købet, så betingelserne for tilbuddet eller rabatten ikke længere er opfyldt, bortfalder den pågældende rabat.
I så fald beregnes tilbagebetalingen på baggrund af den pris, som de varer, du beholder, havde uden den pågældende pakke- eller mængderabat på tidspunktet for købet.
Dette gælder eksempelvis tilbud, hvor en særlig pris er betinget af køb af et bestemt antal produkter eller en bestemt kombination af produkter.
Gratis gaver
Hvis du i forbindelse med et køb har modtaget en gratis gave, som var betinget af købet, skal gaven som udgangspunkt returneres sammen med de øvrige varer, hvis hele det køb, der udløste gaven, fortrydes.
Ved delvis returnering vurderes det ud fra betingelserne for den konkrete kampagne, om betingelserne for den gratis gave fortsat er opfyldt.
Varens stand ved returnering
Hvis varen har mistet værdi på grund af brug ud over, hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, kan du hæfte for værdiforringelsen.
Du må altså undersøge og afprøve varen på samme måde, som du normalt ville kunne i en fysisk butik.
Vurderingen af en eventuel værdiforringelse sker ud fra varens handelsmæssige værdi.
Vi anbefaler, at varen returneres i original emballage, da manglende eller beskadiget original emballage i visse tilfælde kan medføre en værdiforringelse.
Tilbagebetaling
Hvis du gør brug af den lovbestemte fortrydelsesret for hele købet, refunderer vi de betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder prisen for vores billigste standardlevering.
Har du valgt en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering, refunderes merprisen ikke.
Hvis du benytter SafeCarrys returlabel, fratrækkes 50 kr. for returforsendelsen i tilbagebetalingen.
Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dag, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelsen.
Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.
5. SafeCarrys udvidede 30 dages returret
Ud over den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret tilbyder SafeCarry en udvidet returret på i alt 30 dage fra den dag, du modtager varen.
Fra dag 15 til og med dag 30 gælder SafeCarrys frivillige udvidede returret.
For at benytte den udvidede returret skal du give os besked senest 30 dage efter modtagelsen.
Ved returnering fra dag 15 til og med dag 30 gælder følgende:
- Varen skal fremstå som ny og ubrugt.
- Der må ikke være tegn på brug, herunder makeup, parfume, sved eller andre forhold, der forringer varens stand eller værdi.
- Varen skal returneres med original emballage, originale mærker og eventuelle hangtags.
- Ved brug af SafeCarrys returlabel koster returfragten 50 kr., som fratrækkes tilbagebetalingen.
- Hvis betingelserne er opfyldt, refunderes købsbeløbet for den returnerede vare.
Reglerne om delvis returnering, pakketilbud og mængderabatter gælder også ved brug af SafeCarrys udvidede returret.
SafeCarrys udvidede returret begrænser ikke dine lovbestemte rettigheder.
6. Annullering af ordre
Når en ordre er afgivet hos os, begynder vi at behandle den hurtigst muligt.
Hvis du ønsker at annullere en ordre, skal du kontakte os hurtigst muligt på team@safecarry.dk.
Vi kan ikke garantere, at en annulleringsanmodning kan nå at blive behandlet, hvis ordren allerede er pakket, behandlet eller afsendt.
Hvis ordren allerede er afsendt, kan varen i stedet returneres efter vores gældende regler om fortrydelse og returnering.
Dette begrænser ikke din lovbestemte fortrydelsesret.
7. Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler, og du har 24 måneders reklamationsret.
Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede ved levering, eller hvor årsagen til fejlen eller manglen var til stede på leveringstidspunktet.
Reklamationsretten dækker som udgangspunkt ikke skader eller slitage, der skyldes:
- forkert brug
- uagtsomhed
- manglende vedligeholdelse
- almindelig slitage
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at du har opdaget den, anses reklamationen altid for at være rettidig.
Sådan reklamerer du
Kontakt os på team@safecarry.dk og vedlæg:
- ordrenummer
- en beskrivelse af fejlen eller manglen
- billeder, hvis muligt
Er reklamationen berettiget, afholder eller refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger i forbindelse med reklamationen.
Bemærk: SafeCarrys returpris på 50 kr. gælder ikke ved en berettiget reklamation.
Returnering ved reklamation
Kontakt os altid, inden du sender en reklamationsvare retur, så vi kan oplyse dig om den korrekte fremgangsmåde.
Hvis varen skal returneres, sendes den efter vores anvisning til:
SafeCarry
Industrivej 22
9370 Hals
Danmark
Varen skal returneres forsvarligt emballeret.
8. Forudbestillinger
Ved forudbestillinger gælder den normale leveringstid for lagervarer ikke.
Den forventede leveringsdato eller leveringsperiode fremgår af produktinformationen for den konkrete forudbestillingsvare eller variant.
Den oplyste leveringsdato eller periode er et forventet tidspunkt og kan blive påvirket af forhold omkring produktion og transport.
Hvis leveringstidspunktet ændrer sig væsentligt, informerer vi kunden.
Betaling for forudbestillinger behandles efter de samme betalingsvilkår som øvrige ordrer, medmindre andet specifikt og lovligt er oplyst i forbindelse med købet.
9. Persondata
Vi behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og udelukkende med henblik på at kunne gennemføre din ordre.
Du kan læse vores fulde privatlivspolitik under “Privatlivspolitik” på safecarry.dk.
10. Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du først kontakte os på team@safecarry.dk.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Toldboden 2
8800 Viborg
Klagen indsendes via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage skal varen eller ydelsen som udgangspunkt have kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko er mindstebeløbet 790 kr.
Det koster et gebyr at få en klage behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du desuden få hjælp gennem e-mærkets forbrugerbeskyttelse efter de til enhver tid gældende regler.
Hvis du bor i et andet EU-land, Norge eller Island, kan du kontakte det relevante Forbruger Europa-kontor.
11. Standardfortrydelsesformular
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
Til:
SafeCarry
Industrivej 22
9370 Hals
Danmark
E-mail: team@safecarry.dk
Jeg/vi () meddeler herved, at jeg/vi () ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende vare(r):
Vare(r):
Bestilt den () / modtaget den ():
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Ordrenummer (valgfrit):
Forbrugerens underskrift:
(kun hvis formularen sendes på papir)
Dato:
(*) Det ikke relevante udstreges.
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 05.08.2026